Jacquardmaskinen er en anordning monteret på en vævestol, som forenkler processen med at fremstille tekstiler med så komplekse mønstre som brokade, damask og matelassé. Det samlede resultat af væven og Jacquardmaskinen kaldes en Jacquardvæv.

Maskinen blev opfundet af Joseph Marie Jacquard i 1804 på grundlag af tidligere opfindelser af franskmændene Basile Bouchon (1725), Jean Baptiste Falcon (1728) og Jacques Vaucanson (1740). En "kæde af kort kontrollerede maskinen"; flere stansede kort blev snøret sammen til en kontinuerlig sekvens. Flere huller blev udstanset på hvert kort, hvor et komplet kort svarede til en mønsterrække.

Jacquard-processen og den nødvendige vævetilbehør er opkaldt efter deres opfinder. Denne mekanisme er formentlig en af de vigtigste nyskabelser inden for vævning, da Jacquard-faskinen gjorde det muligt at fremstille ubegrænsede varianter af komplekse mønstervævninger automatisk. Udtrykket "Jacquard" er ikke specifikt eller begrænset til en bestemt vævestol, men henviser til den tilføjede kontrolmekanisme, der automatiserer mønstervævningen.